Írvitinn

Vi­hlŠjendur

Eitt ■a­ versta sem getur komi­ fyrir misheppna­a grÝnista er a­ eignast misheppna­a vi­hlŠjendur. Gagnrřnislausa a­dßendur sem elta ■ß ß r÷ndum og hlŠja Ý hvert sinn sem grÝnistinn prumpar e­a gerir eitthva­ anna­ ßlÝka ˇmerkilegt. HŠtt er vi­ ■vÝ a­ grÝnistar hŠtti a­ vera fyndnir og vi­hlŠjendur hŠtti a­ geta hugsa­. Og ■ˇ, ■a­ er reyndar forsendan Ý ■essu tilviki, ekki aflei­ingin.

JŠja, kannski er gott a­ misheppna­ir grÝnistar hafi vi­hlŠjendur. Best ■egar grÝnistar gerast vi­hlŠjendur hvors annars, ■ß sameinast forsenda og ni­ursta­a. Ůa­ er afskaplega hagkvŠmt ■egar ˙t Ý ■a­ er fari­ ■vÝ ■ß fŠkkar breytunum og eins og allir vita, ■ß er gott a­ geta fŠkka­ breytum.

(Hef ßkve­i­ a­ herma eftir Ëla Gneista og b˙a til sÚr flokk fyrir dylgjublogg)

dylgjublogg